Om os
Når god sikkerhed også redder dig!
Viden om god sikkerhed giver os frihed til ikke at bekymre os i hverdagen.
Vores mentale parathed og forberedelse skaber mulighed for at være heldige og komme godt ud af det den dag, en alvorlig hændelse rammer.
Gennem tilegnelse af præcis viden og enkle værktøjer skaber vi en parat og tryg hverdag – derfor navnet SIK-ZONE; en bevægelse mellem det voldsomme og det kontrollerede.
Med afsæt i mange års erfaring på beredskabsområdet leverer vi faglig support i planlægningsarbejdet omkring sikkerheds- og beredskabsplaner; særligt inden for scenariet ”Active Shooter” (skoleskydning), den mentale forberedelse, den lokale sikkerhedsorganisering og ressourcepersonens rolle på skadestedet.
Vi leverer uddannelser og øvelser, og dertil har vi udviklet vores visualiseringsbrikker, som i en nøjagtig gengivelse medvirker til at få en total oplevelse af, hvad der sker, og hvordan man handler som organisation og individ i en alvorlig hændelse. Vi opnår en særlig tydelighed i handlinger og dilemmaer, når vi på et planspil, terrænbord, en tavle, på jorden eller siden af en bil løser og tydeliggør en alvorlig udfordring. Visualiseringsbrikkerne medvirker til, at vi meget enkelt får et samlet fælles billede.