Anvendelse

Visualiseringsbrikkerne gør det muligt at tydeliggøre daglig beredskabsstruktur, planlægning, indsats, placering og løbende tilpasning til håndtering af en opgave.

Visualiseringsbrikkerne er produceret af vejrbestandig akryl i  forskellige størrelser med motivet trykt på undersiden (indersiden), hvilket gør dem sikret imod fugt. På bagsiden er monteret et magnetlag således at de kan benyttes på et White board, på siden af et køretøj osv. Motiverne på brikkerne omfatter køretøjer, personer, hændelser, materiel, symboler, markeringer, gernings-spor mv.

De primært person relaterede brikker er designet med et hvidt felt under billedet, beregnet til at skrive navn, funktion, identifikation, eller anden nyttig information. 

Udvalgte  brikker med  køretøjer, er forsynet med et lille felt i øvre højre hjørne, som evt. kan bruges til markering som status anmærkning.  

Brikkerne er tilgængelige i en individuel serie efter eget ønske eller som et ”instruktør / tema kit” med et sæt visualiserings brikker målrettet fokusområdet, indenfor aktører som beskæftiger sig med sikkerhed og beredskab.

Afhængigt af motiv, findes brikkerne i følgende størrelser:

  • small  (s): 2×5 cm
  • small square (sq): 3×3 cm
  • square (q) : 5×5 cm
  • medium(m): 4×8 cm
  • xmedium (xm) : 6×8 cm
  • large (l): 5×11 cm
  • large oversize  (ol): 6×11 cm
  • extra large (xl) : 5×13 cm
  • xx large (xxl) 5×16 cm

Som en del af hver ordre leveres en robust og slagfast plastkuffert der indeholder mulighed for udvidelse således at individuelle brikker kan tilføjes. Denne plastkuffert kan dog fravælges ved endelig ordre afgivelse. 

Er der særlige behov for andre fotos/symboler på visualiseringsbrikker tilbyder vi gerne dette efter aftale.

  • Til at tydeliggøre planer og manøvre ideer
  • I undervisning via scenarie spil, planspil, tydeliggørelse på kort og som supplement til tegninger, kort og white board tavler
  • Ved opgaveløsning til tydeliggørelse af placeringer og taktiske manøvrer
  • I Stabs- og operationelt miljø at skabe overblik, struktur og fleksibilitet
  • Ved befalingsudgivelse og taktisk  operationsstyring i terræn –  at tydeliggøre opgaver, ansvar og funktions besættelse
  • Ved debriefing at kunne gengive placeringer og taktiske manøvrer
  • Til at opsamle arbejdsgange, indbyrdes placeringer i detaljerede rutinemønstre og som daglig tydeliggørelse af arbejdsfordeling i beredskabsorganiseringen
  • Som specifikt vidensværktøj ved eksempelvis håndtering af tilskadekomne, spor, særlige signaler osv.